Om os
Lys og atmosfære
Ampell
Vi er designere, sparringspartnere og formidlere af lys; af lysets atmosfærer og virkemidler, armaturernes kvalitet og egenskaber samt teknikkens muligheder. Hos Ampell er vi lysentusiaster med ekspertise i design og planlægning af lyskoncepter for både private og professionelle.
Med fokus på lysets egenskaber, vil vi højne kvaliteten af de omgivelser, vi opholder os i hver dag. Vi stræber efter at skabe lysoplevelser og stemninger, som iscenesætter rammerne for det levede liv. I hjemmet, på arbejdspladsen, i kulturen, i gadebilledet.
Vi arbejder med lysets individuelle kvaliteter til rummets funktion, ude såvel som inde. Vores belysningsfilosofi tager udgangspunkt i lag af lys, som skaber dybde, periferi, nærhed og fokus. Mennesker tiltrækkes af variation, kontraster og stemninger, og lyset bliver en afgørende medspiller, når rum og rumligheder skal defineres.
Skal vi hjælpe med dit lysprojekt?
Vi starter altid vores samarbejder med åbenhed og nysgerrighed på projekternes arkitektoniske og landskabelige hovedgreb, materialernes kvaliteter samt andre væsentlige forhold for stedet. Med afsæt i den indledende dialog med bygherre og samarbejdspartner, arbejder vi analytisk for at finde frem til de løsninger, som bedst imødekommer projektet.
I åben dialog med vores samarbejdspartnere, indsnævrer og tilpasser vi mulighederne, indtil vi når et tilfredsstillende resultat. Vores ambition er, at lyset skal fremhæve, ikke overtage, de arkitektoniske og landskabelige intentioner i projektet.
Produkterne udvælges på baggrund af den optimale lyssætning og -kvalitet, mens der samtidig tages hensyn til armaturets udtryk, økonomi og bygbarhed.
Vi er løsningsoriterede og hjælper gerne med at udarbejde målfaste tegninger af præcise placeringer, indbyggede specialløsninger samt definering af lysstyring.