Postyr
Postyr er et uformelt spisested, hvor alle er velkomne – fra børnefamilier og kærestepar til vennegrupper, der søger en mindeværdig mad- og drikkeoplevelse. Gæsterne hos Postyr kan nyde den smukke udsigt til Skanderborg Sø, og Ampells belysningsprojekt skal forstærke den oplevelse.
Projektnavn: Postyr
Sted: Lille Nyhavn, Skanderborg
Segment: Hospitality
Bygherre: Postyr
Bygningsejer: Admincom
Designansvarlig: Krøyer & Gatten
Installatør: Stilling Køl og El
Produkter: TRILUX skinnespots
og downlights, PROLICHT pendler
Postyr er født af Louise og René Mammens kærlighed til Skanderborg og deres ønske om at skabe et spisehus, der kan rumme alle – fra børnefamilier til vinelskere. Ampells belysningsprojekt spiller en central rolle i at realisere denne vision ved at skabe en stemning og atmosfære, der understøtter deres ambition om at tilbyde en alsidig og indbydende oplevelse for alle gæster.
Med nøje udvalgt belysning har Ampell skabt en atmosfære, der både er hyggelig og indbydende. Belysningen kombinerer varme toner og justerbare lysstyrker for at sikre, at stemningen kan tilpasses enhver lejlighed – fra en rolig familieaften til en livlig aften med venner.
Grundbelysningen suppleres af flytbare bordlamper på de mindre borde, som derved sikrer en høj grad af fleksibilitet, når bordgrupper skal sammensættes efter antallet af gæster.
Belysningsprojektet sikrer, at Postyr ikke blot bliver et sted at spise og drikke, men en destination, hvor lys og stemning går op i en højere enhed.
"Som ansvarlige for indretningen af Postyr har vi haft stor glæde af samarbejdet med Ampell. Belysningens atmosfære er perfekt i tråd med vores designvision og forbedrer den samlede gæsteoplevelse i spisehuset.
De strategiske strejflys på gardinerne skaber en blød og indbydende glød, der komplementerer indretningen og tilføjer en subtil elegance til rummene. Med rettet lys mod bordene har vi sikret, at gæsterne kan nyde deres måltider uden forstyrrende genskær i vinduerne, hvilket bevarer den betagende udsigt til Skanderborg Sø.
Lyset kan tilpasses efter tid på dagen og den specifikke begivenhed, og det understøtter Postyrs fleksibilitet og alsidighed."
Kristian Gatten, Krøyer & Gatten
Designansvarlig for indretningen