Architecture, landscape & light 2024
To dage med oplæg og vidensudveksling om arkitektur, landskab og belysning. Et stærkt felt af oplægsholdere delte inspirerende projekter og arbejdsmetoder med særligt fokus på dagslys og kunstlys.
Program - dag 1
16:00 - 16:30
Talk - Merete Madsen fra Fortheloveoflight
17:00 - 17:30
Talk - Karsten Gori fra Rønnow / Leth + Gori
18:30 - 19:00
Talk - Kim Lenschow fra Office Kim Lenschow
Program - dag 2
16:00 - 16:30
Talk - Martin & Pil Kallesø fra Kallesø arkitekter
17:00 - 17:30
Talk - Pernille Bech-Larsen & Lisbeth Dam Kørner fra SLA
18:30 - 19:00
Talk - Jens Linnet & Karolina Potoczniak fra BOGL
Talks
Merete Madsen Fortheloveoflight
Lys som fortæller
Merete Madsen præsenterede, hvordan lys og materialitet skaber fortællinger. Fortheloveoflight formidler historier gennem lys og skygge og skaber poetiske oplevelser og mindeværdige stemninger. Hendes præsentation reflekterede over lys og materialitet som centrale elementer, illustreret med eksempler fra egne projekter.
Karsten Gori Rønnow / Leth + Gori
Æstetik i bevægelse
Karsten Gori præsenterede, hvordan RØNNOW LETH & GORI balancerer lys og arkitektur, når de bygger videre på det eksisterende. RØNNOW LETH & GORI er et samarbejde mellem Rønnow Arkitekter og LETH & GORI, der fokuserer på enkel og robust arkitektur.
Kim Lenschow Office Kim Lenschow
Ny materialitet og naturligt lys
Kim Lenschow præsenterede, hvordan Office Kim Lenschow skaber arkitektur, der fremmer en højere bevidsthed og et mere autentisk engagement med omgivelserne. Deres arbejde dyrker en udtryksfuld arkitektur, der tør være til stede, afsløre sig selv og forbinde os til de systemer, vi som mennesker er en del af.
Martin & Pil Kallesø
Kallesø arkitekter
Tradition, lys og kontekst
Martin og Pil Kallesø præsenterede deres arbejde, hvor de tilstræber en arkitektur, der føles naturlig, men samtidig giver modspil – en arkitektur, der synes at have været der altid. Kallesø Arkitekter blev grundlagt i 2009, og sted, tradition og kontekst er nøgleord i deres arbejde, hvor både kunst- og dagslys spiller en essentiel rolle.
Pernille Bech-Larsen & Lisbeth Dam Kørner
SLA
Mørket som Materiale
Pernille Bech-Larsen og Lisbeth Dam Kørner præsenterede, hvordan SLA ser mørket som et materiale, der forstærker natteoplevelsen. SLA skaber udendørs rum for alle arter, og balancen mellem lys og mørke er afgørende for at fremhæve nattens nuancer. De understregede, at godt lysdesign kræver samarbejde mellem klienter, producenter, arkitekter og ingeniører.
Jens Linnet & Karolina Potoczniak BOGL
Skønhed skaber forandring
Jens Linnet og Karolina Potoczniak præsenterede, hvordan de hos BOGL udforsker belysningens potentialer og udfordringer i landskabsarkitektur og byplanlægning. BOGL fokuserer på atmosfære, materialegenanvendelse og lys, og de viste, hvordan skønhed kan skabe forandring.
Samarbejdspartnere
Ampell er distributør af en nøje udvalgt portefølje af europæiske brands, som alle medbragte et bredt udvalg af udstillinger, vareprøver og mock-ups til Architecture, Landscape & Light.
BEGA - Das Gute licht
I mere end 75 år har BEGA udviklet og produceret højkvalitetsarmaturer til stort set alle arkitektoniske segmenter - ude som inde. BEGA er verdenskendt for helt igennem kompromisløs kvalitet, langtidsholdbare armaturer og design for adskillelse.
Den familieejede, tyske virksomhed har egenproduktion i Tyskland, 20-års reservedelsgaranti og tidløse designs. Værdier, som taler direkte ind i Ampells ambition om at levere blivende lysløsninger i høj kvalitet.
prado & rond - invisible home technology
Hos belgiske prado arbejder erfarne udviklerteams hånd i hånd med dygtige kunstere om at skabe innovative løsninger til arkitekter. Design møder teknologi.
Prados mål er at fremhæve det væsentlige og skjule det unødvendige. Med eksperter fra både ventilations- og lysindustrien, har Prado udviklet en række armaturer, der integrerer ventilations-ventiler i belysningsarmaturerne.
Velgennemtænkt og integreret - en tilgang som sikrer form og funktion i harmoni.
Aubrilam - Space comes alive
Aubrilam vil bringe rumligheder til live ved at forstærke steders identitet. Som specialister i udendørs områdeudvikling i 40 år, er Aubrilams misson at give liv til uderum.
De vil levere inventar i overensstemmelse med projektets essens: levende, bæredygtig, meningsfuld, økonomisk og æstetisk gadebelysning og møbler.
Prolicht - It makes a difference
Dedikeret til dem som ved, at ethvert rum, objekt og projekt er unikt.
Prolichts specialiserede teknikere, ingeniører og designere udgør forskellen, når de producerer skræddersyede, high-tech, højkvalitets arkitektonisk belysning. Armaturerne bliver til det sted, hvor deres hjerter bor: i de tyrolske alper.
Med den brede produktportefølje kan arkitekter og designere skabe stemningsfulde atmosfærer - fri for begrænsninger. Lysløsninger, som gør en forskel.
Trilux
Trilux står for enkelhed og pålidelighed, når det kommer til skræddersyede, energieffektive og bæredygtige belysningsløsninger. I det dynamiske og stadig mere komplekse belysningsmarked tilbyder Trilux optimal rådgivning og skræddersyede løsninger til kundernes specifikke behov. Med et bredt udvalg af teknologier og stærke samarbejdspartnere inden for Trilux-gruppen sammensætter de individuelle komponenter for at skabe komplette løsninger, der opfylder præcis de krav, som projekterne stiller.