Et centralt princip har været at holde lyset i bygningen. I mødet med landskabet omkring skolen er belysningen afstemt, så den understøtter rumligheden indefra uden at dominere omgivelserne. Lyset bidrager til en høj visuel komfort og til en oplevelse af varme, nærvær og ro, samtidig med at forbindelsen til terrænet og landskabet bevares.
Belysningen bliver dermed ikke et selvstændigt motiv, men en forlængelse af arkitekturens greb: en diskret, robust og fleksibel ramme for de mange former for fællesskab, som huset skal rumme.