Bydelen ved Bassin 7 er skabt med visionen om at give aarhusianerne et nyt samlingspunkt, hvor fællesskab, aktiviteter og afslapning forenes harmonisk. Ambitionen har været at forme rammerne for en ny bydel, der kan skabe liv og give plads til beboere og besøgende på Aarhus Ø.
I de åbne byrum mellem SLETHs to karrébyggerier kaster pendelarmaturer fra BEGA et blødt lys over gaderummet i de mørke timer. Pendlerne er nøje tilpassede med et louvre for at undgå blænding og sikre, at beboernes hjem ikke forstyrres af direkte lysstråler. Dermed skabes et behageligt og funktionelt mellemrum, hvor beboerne kan nyde deres hjem og det omkringliggende byliv i fuldt omfang.