baggrundslys
Baggrundslyset er den del af belysningen, som skaber en generel oplysning af omgivelserne. Baggrundsbelysning danner ikke rammen om en særlig aktivitet, men er med til at afgrænse et områdes visuelle udstrækning.
Funktionslys
Med funktionslyset skelnes det væsentlige fra det uvæsentlige og objekter/beplantning indrammes i en helhed med fokuseret lys. Funktionslyset skaber en rumlig afgrænsning for en aktivitet eller område, der iscenesættes. Det kan f.eks. være stier, bede eller facader.
Planter og buske har forskellige bladtyper og tæthed. nogle kan lyses igennem, hvor andre lukker fuldstændig tæt. Belysningen vælges udfra netop den plantetype, der er tale om. Ved at vælge forskellige typer belysning, skaber man et spændende visuelt landskab året rundt.
Stemningslys
Stemningslyset er den del af belysningen som taler til kroppen og sanserne. Stemningslyset er underholdende, dramatisk og legende. Det tiltrækker sig opmærksomhed, skaber en intim stemning eller en smuk effekt. Her er det lyset og stemningen i sig selv, der er funktionen.
Stemningslyset kan både bidrage til atmosfæren i en særlig kontekst: i en park, på en plads eller en havn.